Skip to main content

TR'S ROLLE FØR EN KONFLIKT

Værktøjet er en huskeliste til dig, der oplever, at en konflikt er under opsejling på din arbejdsplads. Du kan bruge den som inspiration og tjekliste til, hvad du skal gøre inden konflikten bliver en realitet.

Din funktion er vigtig i en konfliktsituation.  Når det trækker op til konflikt, vil dine kolleger opleve usikkerhed. De har brug for at blive hyppigt informeret om udviklingen og inddraget i de drøftelser, der er på såvel centralt plan som på jeres egen virksomhed. Det kan være svært at forstå, hvorfor I måske berøres af en konflikt, som I ikke oplever, er relevant på jeres arbejdsplads i det daglige.

HUSKELISTEN

Før konflikten

Hvem Husk at

Kollegerne

Når du har grund til at tro, at en faglig konflikt snart vil bryde ud, er det dig der kan sikre at dine kolleger ved hvad der foregår og kan komme til at ske.

 

  • Orientere dem løbende
  • Opfordre dem til at deltage på møder arrangeret af dig, fagforeningen eller forbundet
  • Opfordre og opmuntre kollegerne til selv at tage initiativer og igangsætte faglige aktiviteter
  • Informere dem om deres pligter under konflikten, såsom at deltage i de fælles aktiviteter, der bliver arrangeret.
  • Afstemme forventninger og holdninger blandt kollegerne til de forhold, der konfliktes om.

Arbejdsgiveren

Det er vigtigt at du forsøger at lave en forventningsafstemning med din ledelse. En konflikt kan slide på forholdet mellem jer og derfor kan det være en god ide at forsøge og planlægge samarbejdet på forhånd.

  • Lave aftaler om fremtidige møder under konflikten – hvor/hvornår
  • Aftale hvordan I kan komme i kontakt med hinanden under konflikten
  • Snakke om hvordan i vil håndtere situationen, når konflikten slutter og arbejdet skal genoptages

Fagforeningen/forbundet

Det er vigtigt at du er i tæt kontakt og samarbejder med din fagforening og dit forbund. De kan vejlede dig og holde dig orienteret om, hvad der sker.

  • Sørge for, at din fagforening har de rigtige kontaktoplysninger på dig, sådan at de hurtigt kan få fat på dig.
  • Holde fagforeningen/forbundet orienteret om, hvordan stemningen er blandt kollegerne hos jer og hvad du evt. taler med ledelsen om.

 

Reference

Værktøjet er udviklet med inspiration fra en vejledning til lærerne under konflikten i 2013, skrevet af Dansk lærerforeningen.