Skip to main content

SÅDAN SIKRER DU EN GOD LOKALAFTALE - TJEKLISTE

Er du ny i hvervet og utrænet i at forhandle lokalaftaler, kan du med fordel støtte dig til denne tjekliste. Du kan også printe et udfyldningsark med støttespørgsmål og bruge det i din forberedelse.

En lokalaftale er et tillæg til overenskomsten, som gælder på jeres arbejdsplads En lokalaftale skal forbedre og supplere overenskomsten. Det er den lokale tillidsrepræsentant, der indgår lokalaftalen. Lokalaftalen kan udformes på mange forskellige måder og kan omhandle så godt som ethvert emne, hvor I har behov for aftaler på arbejdspladsen.

Inden I går i gang med at forhandle, er det en god ide at gennemgå denne tjekliste, som er delt op i tre faser:

  • forberedelse
  • forhandling
  • efterbehandling

SÅDAN BRUGER DU TJEKLISTEN

Forberedelse

  • Fastlæg, hvad formålet med aftalen er
  • Fastlæg, hvad der skal indgås aftale om
  • Fastlæg, hvem aftalen skal omfatte
  • Husk at lytte til alle dine kollegers behov – de kan være meget forskellige.
  • Er der en klub på din arbejdsplads, er det oplagt at bruge klubben som sparringspartner i forløbet.
  • Det er en god ide at forsøge at hente inspiration til indhold ved at undersøge, om der er andre, der har indgået en lokalaftale om samme emne – spørg f.eks. din lokale fagforening.
  • Lav et udkast til formulering, inden der skal forhandles. Det vil være en god ide at drøfte udkastet med din lokale fagforening.
  • Det er vigtigt at overveje, om der skal aftales en prøveperiode med henblik på eventuel justering.
    • Er der flere emner?
    • Hvis ja, skal der så indgås en samlet aftale eller en aftale for hvert emne?
    • Egen faggruppe
    • Flere faggrupper

 

Forhandling

  • Start med at forklare om baggrunden for ønsket om en aftale, og aflever eventuelt jeres udkast, så det bliver grundlag for forhandlingen.
  • Forsøg at få skrevet forudsætningerne for aftalen ind i selve aftalen, alternativt lav et mødereferat. Dette kan forebygge, at der senere opstår tvivlsspørgsmål, selv om de parter, der har indgået aftalen, ikke er på virksomheden mere.
  • Huske at medtage opsigelsesvarsel i aftalen
  • Advarsel: Pas på med at indgå uopsigelige aftaler, da grundlaget for aftalen kan ændre sig. Det, der engang var en god aftale, kan ændre sig til at blive en dårlig aftale.
  • Inden aftalen underskrives, anbefales det, at du kontakter din lokale fagforening for at få den gennemgået.

 

Efterbehandling

Når lokalaftalen er i hus, er det vigtigt, at du informerer din lokalafdeling om indholdet i aftalen. Send dem eventuelt et kopi af aftalen. Måske kan jeres lokalaftale inspirere andre tillidsvalgte i området.

 

Udfyldningsark

Forberedelse af lokalaftale – støttespørgsmål
Hvad er formålet med aftalen?

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad skal der indgås aftale om?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem skal aftalen omfatte?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor længe skal aftalen gælde?

 

 

 

 

 

 

 

 

Download udfyldningsarket som word dokument her.

 

Reference
Værktøjet er udarbejdet med inspiration fra HK Privats hjemmeside for tillidsvalgte.